Hvem er vi?

DcH -Kalundborgafdelingen er en selvstændig forening, som er  tilknyttet landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening – DcH.

DcH Kalundborg har klubhus og træningsplads på Stejlhøj 18A

DcH tilbyder almindelig begynder- og lydighedstræning af alle hunde.

Hunden lærer den mest elementære lydighed, såsom at komme, når du kalder og gå pænt i snor. Desuden vil der være forskellige andre øvelser, som styrker lydighed og samarbejde mellem hund og fører.

Du vil i løbet af et sådant kursus også kunne få hjælp til at løse mange problemer, som du kan have med hunden i hverdagen.

Hvis du bliver “bidt” af hundearbejdet – kan du evt. deltage i den brede vifte af  konkurrenceprogrammer, der er indenfor DcH.

Men du behøver ikke at tænke i konkurrencebaner for at træne med din hund. Rigtig mange hundeejere træner  med deres hund fordi de synes at det er en god aktivering af hunden og hunden får en masse selvtillid og bliver mere lydig – hvilket er til gavn for både hund og fører.

DcH Kalundborg formålsparagraf
Foreningens formål er at virke for anvendelse af hundens evner og færdigheder til konkurrencesport, dels at medvirke til fremme og forbedring af vilkårene for hunde generelt. Det er endvidere foreningens formål at tilbyde hundeinteresserede mulighed for at dyrke denne aktivitet, samt med udgangspunkt i hundearbejde, at udvikle medlemmernes evne og lyst til at engagere sig og tage medansvar i foreningen og i det lokale samfund.


 

Nyheder

Sponsorer