Instruktør

Anette Hannibal

Medlem siden 2013.

 

Når jeg instruerer på et hold, lægger jeg vægt på at gøre træningen varieret og have fokus på kontakten mellem hund og fører.

 

Egen hund:

Fransk Bulldog som jeg træner i rally lydighed og tidligere c-programmet.

 

Hovedinteresse med egen hund:

Rally, men har prøvet og prøver stadig mange forskellige retninger med min hund, da det er vigtigt at komme ud, få inspiration, nye oplevelser sammen med min hund.

 

Ud over at være instruktør i klubben:

Berit Hammer Jeg har været medlem i DCH Kalundborg cirka 15 år.
Som træner lægger jeg vægt på at vi alle, ( hunde, hundeførere og træner ) har nogle hyggelige
timer sammen.
Jeg prøver at finde ud af, hvad den enkelte hundefører ønsker af træningen.
Nogle vil gerne gå mere i detaljer end andre og der skal være plads til alle.
Jeg arbejder ud fra C programmet og ind i mellem snuser vi lidt til B øvelserne for afvekslingens
skyld. ( Spor mm). Jeg kan godt lide at træningen ikke altid foregår på hundepladsen. Det udvikler
og inspirerer.
Jeg har selv to Border Collier, Mica på 11 år, som nyder sin pensionist tilværelse. Jeg træner
hende stadig. Aimee er snart 4 år , hun går på B holdet. Hun er nu blevet konkurrence klar og jeg
håber jeg får mulighed for at stille med hende.
Hanne Johansen

Medlem siden 2012

Starter på træneruddannelsen foråret 2020

Jeg glæder mig til at få meget mere viden og få gode redskaber til at kunne lave en målrettet, sjov træning.

 

Jeg har selv en schæferhund på 8 år, som jeg har trænet dch- lydighed på C og B niveau.

Da hun blev 6 år fik hun desværre konstateret spondylose , hvilket bl.a.  indebar at hun ikke måtte springe. 

Heldigvis kunne vi forsætte med at træne på rallyholdet, hvor vi nu har trænet i 1½ år.

Helle Dernoff
60178672

Jeg har været medlem siden 2009, hvor jeg startede med min første hund en dobermann på 4 år. I 2011 fik jeg Lucca som jeg træner med nu.

Jeg starter på træneruddannelsen til foråret i 2020. Der glæder jeg mig til at få en masse redskaber og ideer til hundetræning. Jeg vil lægge vægt på at træningen skal være et sjovt og engageret samarbejde mellem hund og fører.

Med min hundetræning med Lucca, har jeg flere gange måtte sande at en dobermann ikke er en nem hund at træne for en uerfaren hundefører. Jeg har mange gange været ved at opgive og været ked af ikke at kunne lære Lucca noget eller skabe et samarbejde mellem os. Men med stædighed og vedholdenhed fik jeg langsomt opbygget en kontakt og en ide om, hvordan jeg kan fange hendes interesse for mig og hundetræning. I dag har vi et rigtigt godt samarbejde og i 2018 fik vi belønning for vores arbejde, oprykningen til B-klassen, med 2 første pladser og en vandrepokal. Jeg træner også Rally med Lucca og det var faktisk der vi for alvor fandt hinanden og fik det gode samarbejde.

Min interesse i vores klub er DCH’s program, lydighedstræning og Rally. Men også at bidrage med et godt humør og et godt fællesskab, uanset hvad race og ambition man har.

Kaja Døj

Jeg har været i DcH ad to omgange fra 1983 - 1987 med en pause til 2004. Tog træner / instruktør uddannelse i 2017 .

Jeg har været på Vandel kursus 7 gange. Vandel ligger ved Vejle , hvor vi bor på Vandel efterskole sammen med en masse andre fra hele landet, der elsker at træne hunde fra morgen til aften i 7 dage, hvor der også er plads til en masse sjov.

Jeg træner selv B klassen med Ellie som er fra 23-4-2020, hun er min 6. schæferhund. To ad de andre nåede jeg A klassen, hvor jeg var i en del konkurrencer med den ene.

Jer har et hold med B- hunde, hvor jeg sætter pris på at vi har en sjov træning, men også at hundefører selv tager ansvar for, hvor langt de vil med deres træning. Der er altid lagt lidt konkurrence træning på programmet .

Karin staunsholt Klausen
Kirsten Sørensen

Medlem siden 2012. Jeg har været træner siden januar 2018.

Når jeg instruerer på et hold, lægger jeg vægt på at alle oplever udvikling i samarbejdet med deres hund. Det gør jeg gennem gentagelser af øvelser, men også tilpasset udfordringer til hver enkel hund. Jeg glædes ved at se samarbejdet hund og hundefører imellem.

Egen hund
Jeg har en Golden Retriever, Saga født i marts 2018, som jeg træner på B-sport.

Min interesse er i DcH lydighed. Vi har kun været ude i en enkelt konkurrence i 2019 (klubmesterskabet).


Michael Gransøe

Jeg er pt. i gang med at uddanne mig til DcH instruktør.

Jeg er med som hjælpetræner på forsætter kursus hold og lidt på Hvalpeholdet.

Niels-Henning Hansen

Jeg startede i DcH Kalundborg på kursushold med min første hund Raksja som var en schæferhund i 1983.

Jeg blev ret hurtigt grebet af det at træne hund så allerede samme år blev jeg træner hvilket jeg har været lige siden.

Gennem årene er det blevet til en masse træner- og efteruddannelseskurser.

I en årrække har jeg også fungeret som kredsinstruktør.

Det jeg lægger mest vægt på når jeg underviser er at få folk til at engagere sig.

De skal synes det er spændende og sjovt at arbejde med deres hund for på den måde får man også en hund der engagerer sig og meget gerne vil lære samt samarbejde med sin fører.

Efter i en årrække at have trænet og konkurreret med mine egne hunde i DcHs konkurrenceprogram, hvor jeg har har haft en hund i eliteklassen, nu træner jeg med mine hunde i et internationalt brugshundeprogram der hedder IGP.

Det er gennem tiden, lykkedes mig at vinde Danmarksmesterskaber i både DcH programmet og IGP-programmet.

Jeg har også haft den glæde at kvalificere mig og deltage i et VM for alle brugshunderacer med en af mine hunde

Lige pt har jeg 2 schæferhunde.

Emze er en tæve født i 2012 og Danno er en hanhund fra marts 2019.

Begge hunde træner jeg pt i IGP-programmet.

Jeg er medlem af kreds 6`s brugshundeudvalg.




Stine Eilersen

Medlem siden 2006

Som træner lægger jeg vægt på at se glade hunde der elsker at arbejde og derfor gerne vil yde det ekstra for sin HF som det indimellem kræver uden at miste gnisten. Hunde som kan klare mere end de krav vi stiller til dem ude i konkurrencerne. Hunde der er ivrige og tændte og derfor er drift og leg en vigtig del af træningen.

Egne hunde:

Felix er 8,5 år gammel Border collie som er elitehund i DCH programmet men ikke dyrker det mere. Han bruges udelukkende til Nordisk Rundering og har 3 gange vundet DM og være udtaget til landsholdet 3 gange og har været afsted til NOM og har der vundet 1 gang hold guld, 2 gange 3 plads individuelt og 1 gang 2 plads individuelt.

Geo er også en border collie på 1 år og skal være min fremtidige Runderings hund er planerne i hvert fald.






Nyheder

Sponsorer